Quantcast
Channel: PlantePusherne – vegansk mad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 37

Vegansk Vienetta

$
0
0
vegansk vienetta
Jeg glemmer aldrig første gang jeg mødte Vienetta. Det har været tilbage i firserne oppe på min storesøsters prikkede værelse i barndomshjemmet i Birkerød. Jeg havde aldrig kendt andet end liter-is i papkarton i de tre klassiske variationer regnbue, vanille, og nougat. Jeg har ingen erindring om hvad anledningen var, men det må have været stort. Eller også var det nogle gæster der havde taget isen med, for det lå ikke lige til vores daglige husholdning med sådanne overdådigheder. Uanset hvad, husker jeg hvordan vi andægtigt åbnede kartonen og blottede Vienettaen indpakket i papir. Den blev skåret i sirlige skiver og indtaget med lige dele vellyst og beundring: Isen, der smeltede på tungen, mens de tynde lag chokolade knækkede mellem tænderne. Det var intet mindre end en is-revolution og en luksusspise som jeg til dato aldrig havde hverken drømt om eller set mage.
Opskrift Vienetta
Ideen til hjemmelavet vegansk Vienetta har ligget og summet mit baghoved siden jeg for et par år siden mislykkedes med min egen veganske flødebolleopskrift. I stedet for at kunne færdiggøre flødebollerne til Røskvas fødselsdag kom jeg det kollapsede skum i fryseren i en rugbrødsform og hældte den smeltede chokolade ned i og rørte rundt. Det blev til en slags ‘flødebolleis’, der smagt helt utroligt sødt på den vamle måde og med nogle helt utroligt lækre tynde knasende lag af mørk chokolade. ‘Det smager af Vienetta!’ sagde min hjerne og lige siden har det idé-oplæg så ligget og ventet på at kunne blive ført ud i livet. 

For nylig fik eg så den smarte idé at bruge pålægschokolade til de tynde chokoladelag og så var den røde løber ligesom rullet ud. Den klassiske flødeis på vegansk blev nemlig (sammen med 1000 andre ting) muligt at lave, dengang aquafaba (ja dét dér bønnevand) blev opdaget. Que Sera Veganista har en version liggende på bloggen og den har jeg brugt som udgangspunkt for mine eksperimenter. Isen i sig selv er altså helt tårevædende nem at lave.

Hjemmelavet VienettaDet eneste som er lidt vigtigt at være opmærksom på, er ikke at piske aquafaba/sukkermassen for meget. Den skal være tyk men stadig flyde ud. Se den illustrerede gif oven over. Hvis den bliver for luftig og fast i det, bliver isen alt for luftigt og det er noget rod. Den færdige is skal fylde omtrent 1,5 liter for at få den rigtige konsistens. For at have en ide om du er om hvorvidt du er på rette spor undervejs, kan du eventuelt på forhånd finde ud af hvor meget 1,5 l vand fylder i din skål (den til piskefløde). Når du rører marengsmassen og piskefløden sammen så kan du se om den er meget for stor eller om mængden ser ud til at passe nogenlunde. Hvis den er blevet for stor/luftig, så ‘punktér’ den eventuelt lidt ved at røre i den med dejskraberen. Fortsæt så som planlagt, men tænkt på at køre massen mindre luftig næste gang.

hjemmelavet vienetta

PYNT

Du kan jo undlade helt at pynte isen hvis du vil. Meeen, man sku’ da være et skarn…. Jeg dryssede først med en rest hjemmelavet instant-cacao-pulver med en lille te-si. Dernæst strimler af mørk chokolade. Frosne hindbær (fra sommerens selvpluk på Ventegodtgaard). Roser (sommerens allersidste) og hjulkrone (som jeg har kunnet pynte blogindlæg med i 4 måneder (!), nemlig siden Sankt Hans hvor de pyntede den ultimative jordbærtærte.). Til sidst stift pisket sojaflødeskum som er sprøjtet på med en blad-tylle: Kom 1 dl piskefløde i en (gerne nedkølet) SMAL kande og kom nogle dråber citronsaft i. Pisk indtil flødeskummet nærmest slipper kanterne og kravler ind i piskeriset. Det skal altså nærmest begynde at klumpe sig sammen og være næsten skærefast. Jeg brugte sprøjtepose med en bladtylle og holdt den brede ende ind mod isen mens jeg førte den lige op og ned i tre rækker. Flødeskummet er så let, at det holder sig fint på plads. Dette gøres umiddelbart inden servering. Kommer du isen i fryseren med flødeskum, vil flødeskummet blive iset. Ikke en katastrofe, men heller ikke en decideret fornøjelse at sætte tænderne i. Flødeskumspynten på billederne er sprøjtet på i fuld fart, fordi jeg ikke vidste om det ville holde sig sprøjtbart i sprøjteposen. Så når man kigger efter er det ret sjusket, men det var der heldigis ingen, der så før isen var fortæret – folk havde alt for travlt med at være chokerede over at jeg havde lavet hjemmelavet – vegansk – Vienetta 😉 Hvis du har lyst så kunne det måske også være en mulighed at lave pynten med stiftpisket marengsmasse. Jeg har ikke prøvet, men jeg ved, at den ville lide mindre under en evt. tur i fryseren.

Vienetta is

Vedrørende aquafaba

Til denne opskrift behøver din aquafaba ikke være tykkere end det, du normalt finder i en dåse. Hjemmelavet kan sagtens bruges, kog den evt. lidt ind hvis den er meget vandet. Og nej, isen smager ikke af aquafaba. Og nej det gør ikke noget at der er salt i din aquafaba. Hvis du har lavet hjemmelavede aquafaba uden salt, vil faktisk anbefale at du lige putter et lille nip salt i inden du pisker det.

Vedrørende sukkeret

Jeg foretrækker at bruge en lys rørsukker som jeg har pulveriseret i en ren kaffekværn. Du kan gøre det samme med almindelig hvidt sukker hvis du ikke har flormelis. Du kan i øvrigt købe økologisk flormelis online (f.eks. her og her), hvis du ikke lige har en kaffekværn til dit øko-sukker. Jeg vil ikke anbefale at bruge almindelig eller rør-sukker som ikke er pulveriseret. Det tager simpelthen for lang tid at få det opløst i aquafabaen og det gør massen meget stiv og det giver ikke en så god konsistens til isen efter min mening.

Vedrørende chokoladelagene

Det er helt klart nemmest at bruge pålægschokolade. Jeg brugte Galle & Jessens mørke, som er vegansk, men jo desværre ikke er økologisk (Tom’s har dog udarbejdet et Code of Conduct så cacaoen bør være høstet under ordentlige forhold ). Den vi normalt spiser synes jeg er liidt for tyk til formålet her, men brug den hvis det skal være øko. Det närmaste jag hittat tillgängligt online i Sverige är denna lite tockare utgåva. Men Vienettaen bliver faktisk endnu mere autentisk hvis du bruger flydende chokolade fordi lagene bliver rigtig tynde. Du behøver nemlig slet ikke at lave perfekt flade lag. Du kan sagtens få the Vienetta feeling uden, det var hvad jeg lærte af den ovenfor omtalte flødebolle-is. For at gøre den flydende chokolade lidt nemmere at arbejde med, blander du en forholdsvis neutral olie i – jeg brugte neutral kokos – det gør det nemmere at jonglere med chokoladen når du laver lagene. Hvis du insisterer på koldpresset, vil kokos- eller solsikke være mine bedste bud.

form-med-bagepapirBrug lidt tid på at fore formen så papiret følger formen godt og gerne sidder lidt fast, så du ikke skal slås med det når du begynder at komme isen i. Det er f.eks. en god idé at folde papiret skarpt op over kanterne så det ‘hænger fast’. Her har jeg lagt ét stort stykke, der dækker bund og langsiderne. I hver ende er lagt et mindre stykke ovenpå, som igen er foldet skarpt oppe omkring kanten, samt i bunden af formen.

Vegansk Vienetta
 
Forberedelse
TIlberedning
Tid ialt
 
Til din veganske Vienetta skal du også bruge en rugbrødsform.
Af:
Giver: 1 stk grundigt flashback til en svunden tid
Ingredienser
IS
  • 2,5 dl kold vegansk piskefløde (jeg brugte Alpro. Plus mere til evt. pynt)
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 dl aquafaba hjemmelavet eller fra dåse
  • 150 g flormelis eller pulveriseret lys rørsukker*
  • Tilsæt en mikromy salt hvis du har kogt bønnerne uden.


CHOKOLADELAG
  • 1 pakke pålægschokolade evt lidt mere (1 pk Galle og Jessen, 108 gr, giver 4,5 lag)
eller den lidt sværere
  • 120 gr mørk chokolade der smeltes over vandbad. Heri røres grundigt
  • 2 spsk (30 ml) neutral kokosolie mens chokoladen er lun. Holdes lidt lunere end stuetemperatur - men ikke deciseret varmt - indtil brug.


Pynt (kan udelades) - få inspiration længere oppe i indlægget
Metode
Start med at gøre alt klart, så du rimelig hurtigt kan få stablet isen sammen og komme den i fryseren: *Find din form frem, kom bagepapir i - minimum i bund samt beggge langsider. *Find ud af hvor mange lag chokolade du kan lave med din pålægschokolade (gå efter ca 5 lag) og skær dem evt til med en varm kniv så de passer i størrelsen med din form. *Bruger du flydende chokolade, så smelt det. *Find dejskraber frem.*Gør plads i fryseren så formen kan stå plant. *Afmål og si din aquafaba og kom den i en helt ren skål. *Hæld piskefløden i en anden høj gerne smal skål sammen med et par dråber citronsaft og kom den evt. på køl. Ready, set, go!
  1. Pisk nu din aquafaba til den er tyk og luftig. Den skal ikke være hård som når du laver marengs, men så fast at den ikke længere skvulper hvis du ryster skålen..
  2. Nu hælder du en spiseskefuld sukker i ad gangen, mens du pisker. Pisk lidt mellem hver skefuld. Massen skal ende med at være glinsende, luftig og tyk, men stadig flydende så den kan hældes ud af skålen (se GIF længere oppe).
  3. Stil den til side og vask eller tør hurtigt dine piskeris af og pisk så piskefløden sammen med vaniliesukker til den er helt stiv - 4-5 minutter. Rør rundt et par gange med dejkraberen for at gøre den mere medgørlig.
  4. Øs marengsmassen oven i piskefløden, og fold det forsigtigt sammen. Det skal blandes rundt, men uden at du slår for meget luft ud af det.
Hvis du bruger pålægschokolade
  1. Kom en god klat af ismassen i bunden af din form. Jævn den lidt ud, den skal gerne ende med at være omtrent 1,5 cm høj afh. af hvor høj din form er. Kom et lag pålægschokolade oven på isen og pres dem let ned. Dæk chokoladelaget til med omkring 1,5 cm is. Med hjørnet af dejskraberen sørger du for at alle kanter og hjørner også bliver fyldt ud med is-massen, så du undgår huller i den færdige is.
Hvis du bruger flydende chokolade
  1. Kom is i bunden af formen og jævn den ud så den er nogenlunde flad og ca. 1,5 cm høj, men lad gerne kanterne gå lidt op ad siderne, så chokoladen ikke kan flyde ned den vej. Fordel ca 30 ml flydende chokolade i et lag ovenpå og jævn det nogenlundeud, men brug ikke alt for meget tid på det, da isen gerne skal hurtigt på frost og det behøver bestemt ikke at se perfekt ud. Lad forsigtigt tre store klatter is-masse 'falde ned' oven på hokoladen og fordel det forsigtigt så det igen bliver nogenlunde fladt.
og så:
  1. Fortsæt skiftevis indtil is og chokolade er sluppet op. Sørg for at afslutte med et lag is, og skrab bunden så flad som muligt fx med bagsiden af en stor kniv. (Hæld evt. overskydende is i en beholder til senere smovsning - det kan betragtes som 'rester' og sådan nogle gælder det som bekendt bare om at få spist op)
  2. Kom isen i fryseren og lad den stå gerne et døgns tid for at blive rigtig fast.
  3. Har du ikke brugt papir skæres kanterne fri og formen vendes på hovedet. Hjælp forsigtigt isen ud (helst direkte på det fad hvor den skal serveres og kom den evt. tilbage i fryseren når du lige kan overskue hvad der så skal ske.). Bliv ikke ked af det, hvis den ikke ligner en supermodel udenpå, den er stadig herre lækker indeni og det er jo det der tæller - OG den kan snildt pyntes til uigenkendelige. Hvis overfladen er 'nopret' så stryg den evt. med en varm (palet)kniv for at få den glat. Pak den evt. ind i film hvis den skal stå i længere tid.
  4. Pynt som du lyster - der er masser af inspiration i blogindlægget - men lad det gå lidt tjep, isen smelter relativt hurtigt, så forbered tingene inden du hiver den ud af fryseren 🙂
Tips
- Forberedelse: De fleste ting op til punkt 1 kan du faktisk lave i forvejen - undtagen smeltning af chokoladen hvis du bruger flydende (men du kan veje af og komme i en skål sammen med kokosolien). Altså kort sagt stille alting klart. Eneste forskel er at du selvfølgelig kommer aquafaba og piskefløde (begge upiskede) i køleskabet hvis du gør klar dagen inden. Vær opmærksom på, at hvis is-massen er meget kold kan det være sværere at fordele flydende chokolade på det hvis det er din fremgangsmåde.

Hvis du ikke er til flødeskumspåsprøjtning som pynt, kan du også bare overhælde isen med chokoladesovs. Tænk på at smeltet chokolade bliver MEGET hårdt når det fryser. Så brug det sparsomt eller lav en chokoladesovs, der ikke størkner så hårdt op. Rør f.eks. lidt flydende olie, agavesirup eller lun plantemælk i chokoladen. Eller hvad med at lave en karamelsovs og ristede nødder?
Hjemmelavet Vienetta

Eller lav en helt simpel op-ned pynt med rund eller stjernetylle: vienetta-hjemmelavet-opskriftMangler du flødeskums-skillz kan du også lade naturen gøre arbejdet og drukne Vienetta i årstidens farver – her en efterårsversion serveret på blade af rødbøg og pyntet med rønnebær. Og flag. Og lys. Og foræret til nabo-pigen, der tilfældigvis havde fødselsdag.

mælkefri Vienetta

Hvis du undrer dig over hvorfor jeg ikke pynter enderne ad isen, så får du svaret i denne illusionsnedbrydense video af, hvordan Vienetta bliver fremstillet…

 

Nina madblogger


Viewing all articles
Browse latest Browse all 37

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine